Home
Sitemap
Århus Klunserne

Nyheder fra 2003 til 2009

 

November 2009  

Foreningen Århus-Klunserne fylder 25 år
 
Foreningen Århus-Klunserne bliver 25 år 26. november 2009
Den 26. november 1984 blev foreningen Århus-Klunserne stiftet af en flok arbejdsløse, hvoraf de fleste var kontanthjælpsmodtagere.
 
Foreningens formål er gennem et arbejdsfællesskab at styrke genbrug, hjælpearbejde, oplysning og socialt fællesskab.


Virksomhed i 25 år

Foreningen har siden som grundstamme haft arbejdsfællesskabet omkring genbrugsvirksomhed, men foreningen har gennem de 25 år tillige været iværksætter af kursusvirksomhed, internationale arbejdslejre, støtteprojekter, oplysningsprojekter, m.v.


 
Daglige Aktiviteter

I dag er foreningens aktiviteter samlet omkring Poppelgården i Lading samt butikken på Kolt Østervej 33 ved Kolt butikscenter.
 
Foreningen indsamler løbende alle slags genbrugelige effekter til sælge på loppemarked og i genbrugsbutik eller til at donere som støtte.
 
Foreningen støtter bl.a. børn på Mukono Chrildrens Home i Uganda i samarbejde med den frivillige forening Verdens Børn.
 
Desuden er der givet effekter til f.eks. lokale børneklubber, inventar til Frivillighuset i Århus, sofaer til skoleklasser, materialer og inventar til frivillige foreninger samt tøj til Bangle Desh og Rusland.


 
Jubilæum Arrangementer

25 års jubilæet fejres med særlige åbningstider lørdag 28.november og søndag 29. november, hvor der åbent for salg fra 11 til 16 begge dage både på Poppelgården i Lading og i butikken ved Kolt butikscenter.
 
Der er særligt mange ting i antikafdelingen, hvor der er samlet en række ekstra gode ting sammen gennem de seneste par måneder.
Ved brændeovnene i bogafdelingen og antikafdelingen er der gratis kaffe og småkager.
 
Butikken i Kolt er blevet nyindrettet og fyldt op med ekstra mange gode effekter samt juleting i de 2 jubilæumsdage. Her er der også gratis kaffe og småkager samt lotteri.
 
Der vil være en lille udstilling om foreningen Verdens Børn, som Århus-Klunserne har samarbejdet med gennem mange år om støtte til Mukono Childrens Home i Uganda.
 
ÅRHUS-KLUNSERNE er en humanitær forening, der gennem 25 år


har arbejdet med genbrug 


været en rummelig arbejdsplads


ydet støtte til sociale, kulturelle og humanitære aktiviteter

 

Januar. 2007

Tøjbutik i Århus Midtby I centrum lukker.

 

August. 2006

Århus klunserne  har åbnet ny butik i Kolt Centret, Kolt Østervej Butikscenter Kolt Hasselager.

 

Oktober. 2005
Nyindrettet tøjbutik i Århus Midtby.
I centrum i Århus har vi nyindrettet tøjbutik.
Butikken er åben fremover mandag, onsdag og fredag fra kl. 13-16
 

Nov. 2004


Foreningen Århus-Klunserne fylder 20 år.
Foreningen Århus-Klunserne bliver 20 år 26. november 2004

Den 26. november 1984 blev foreningen Århus-Klunserne stiftet af en flok arbejdsløse, hvoraf de fleste var bistandsklienter.

 

Foreningens formål er gennem et arbejdsfællesskab at styrke genbrug, hjælpearbejde, oplysning og socialt fællesskab.

 

Foreningen har siden som grundstamme haft arbejdsfællesskabet omkring genbrugsvirksomhed, men foreningen har gennem de 20 år tillige været iværksætter af kursusvirksomhed, internationale arbejdslejre, støtteprojekter, oplysningsprojekter, m.v.

 

I dag er foreningens aktiviteter samlet omkring Poppelgården i Lading samt butikken i Banegårdsgade i Århus.

 

Foreningen indsamler løbende alle slags genbrugelige effekter til salg eller støtteprojekter.

 

20 års jubilæet fejres med særlige åbningstider lørdag 27.november og søndag 28. november, hvor der åbent for salg fra 10 til 16 begge dage både på Poppelgården i Lading og i butikken i Banegårdsgade i Århus.

 

Der er særligt mange ting i antikafdelingen, hvor der er samlet en række gode ting sammen gennem et par måneder.

Ved brændeovnene i bogafdelingen og antikafdelingen sælges der kaffe, kage, æbleskiver, m.v.

 

Butikken i Banegårdsgade 5, Århus er blevet renoveret og nyindrettet i foråret og her er der 20% rabat på alle varer i de 2 jubilæumsdage. Her er der også salg af kaffe og kage, m.v.

 

Maj 2004

Århus klunserne åbner i Århus Midtby.

 

Reception

Torsdag d. 6. maj 2004 kl. 13.00 genåbner vi vores nyindrettede butik.  Kom ind og gør et godt og billig køb vi glæder os til at se jer.

 

Fødselsdagsloppemarked d. 4.-5/10 13.00 til 16.00
 

Århus-Klunserne har i oktober 2003 holdt til på Poppelgården i Lading i 18 år, hvilket er lidt af en præstation, og det fejres med et loppemarked, hvor der er flere tilbud end sædvanligt.

 

Der vil bl.a. være fødselsdagscafé med salg af kakao, kaffe og boller og pølser med brød.

Det bugner med alle slags møbler. Der er ekstra ting i antikafdelingen, som har været ”gemt” væk specielt til dette loppemarked. Der er udsalg i tøjafdelingen. Her er det muligt at købe en pose tøj for 50.- kr.

 

Århus-Klunserne er en humanitær forening og der løbende indsamler alle slags brugbare effekter til salg på loppemarked eller i genbrugsbutik.

 

Desuden indsamles effekter til støtteprojekter.Det drejer sig bl.a. om cykler, skrivemaskiner, symaskiner, værktøj, redskaber, briller og hospitalsudstyr, handicapudstyr (krykker, kørestole mv.). så distribueres videre til forskellige renoverings-værksteder og foreninger, der har kontakter til udviklingsprojekter primært i afrikanske lande.

 

Efter istandsættelse sendes tingene videre til projekter i den 3. Verden, hvor de kan gøre stor gavn. Eksempelvis sættes cyklerne i stand og sendes til Senegal.

 

Så har du nogle af disse ting liggende og fylde op så medbring dem på loppemarkedet og så sørger Århus-Klunserne for at de bliver sendt til de rigtige værksteder.

 

Har du andre effekter som du gerne vil af med og som kan bruges til salg direkte hos Klunserne henter vi dem gerne. Man ringer blot på tlf. 86948611 og aftaler en tid, så kommer vi og henter tingene.

 

Århus-Klunserne har i alle årene været en forening som fungerer som et socialt arbejdsfællesskab, hvor frivillige arbejder side om side med folk i forskellige former for støttede jobordninger. Denne blanding af mennesker med forskellige baggrunde som samles om arbejdet med brugte ting, giver et meget spændende miljø, hvor man får mulighed for at udnytte sine personlige evner og interesser.

 

Er man interesseret i at deltage i arbejdet kan man få en sludder med klunser-folket på loppemarkedet d. 4-5. Oktober eller ringe og få en aftale med Hans Peter, som er foreningens daglige ansvarlige.